En bounce rate eller afvisningsprocent er et udtryk for, hvor ofte en besøgende på din side forlader siden igen, uden at have klikket sig videre fra den gældende landingsside eller lave en anden handling. Som webshop- eller hjemmesideejer er du formentlig altid interesseret i, at dine besøgende foretager en handling – og helst et køb, og derfor er det essentielt at dykke ned i, hvordan du undgår en høj bounce rate.
Der findes flere årsager til en høj bounce rate. Herunder opridser vi nogle af de hyppigste:
- En langsom loadingtid. Folk bliver utålmodige, hvis siden ikke vises straks.
- Sider med dårlig og uinspirerende content.
- Meta data, der er misvisende for siden.
- Sider, der ikke er mobilvenlige.
- Manglende CTA’er.
- En side med dårlig UX.
Som sagt er der altså adskillige årsager til, at din bounce rate kan være høj. Heldigvis kan du via få, hurtige justeringer sænke den – dog er det umuligt 100 % at eliminere den, da der altid vil være nogen, der kommer til at klikke ved en fejl, eller ganske enkelt bare ikke finder det, de søger.
Nedenfor kan du se, hvor ens afvisningsprocent typisk skal ligge indenfor:
< 20% = Der kan være en fejl i dine sporingsdata
21-40% = Mægtig god
41-55% = Middelmådigt
56-70% = Højere end gennemsnittet
Over 70% = Meget dårligt.
Det kan du gøre
Start med at sørge for, at sidens indhold overholder det, som den besøgende er blevet lovet. Dette kan bl.a. sikres ved at optimere title tag og meta description. Herefter kan du se på, om selve indholdet er inspirerende nok, og her kan det være nødvendigt at se på både farver, opstilling, afsnit, billeder mm. Når du har sørget for en spændende side, der gør den besøgende nysgerrig, så sørg også for at have interne links og tydelige CTA’er, der kan sende den besøgende videre i købsprocessen.
Hvad er en god bounce rate?
Jo lavere afvisningsprocent, jo bedre, men det afhænger også meget af, hvilken type website du har, hvilken branche du er i, og hvem din målgruppe er. Dog skal man altid først sikre sig, at der ikke er fejl i ens sporingsdata. Det er en rigtig god idé at holde øje med sin afvisningsprocent i Google Analytics, som er et værktøj til at måle trafik og andre relevante date på sin hjemmeside. Hvis man ikke allerede bruger Google Analytics, vil vi helt klart anbefale at få det opsat hurtigst muligt.
Her kan du se et eksempel på, hvordan det ser ud på en af de sider, vi administrerer:
Ovenstående ses afvisningsprocenten fra hver trafikkanal, som virksomheden har til deres website.
En høj bounce rate er ikke nødvendigvis negativt
Det er ikke altid negativt at have en høj afvisningsprocent. Det kan betyde, at brugeren finder præcist det de søgte inden for få sekunder, og de derfor også lynhurtigt forlader siden igen. Hvis man har en blog på sin website, vil afvisningsprocenten ofte være høj, da læseren oftest kun kommer ind på siden for at læse det nyeste indlæg.
Dette var et oprids af, hvad du lynhurtigt kan gøre for at mindske din bounce rate. Men der er rigtig mange andre steder, der også vil være relevant at sætte ind. Vil du gerne vide mere, så er du altid velkommen til at kontakte os.