Efter godt og vel halvandet år med tests, ruller Google nu deres mobile-first indeksering ud. Det betyder kort og godt, at hvis din hjemmeside følger best practice indenfor mobiloptimering hjælper du Google til at indsamle det rette indhold, så de ved hvad de skal servere for de brugere, der foretager en søgning.
Indtil nu har Google hovedsageligt fokuseret på desktop-versionen af din hjemmesides indhold, når de har evalueret brugerrelevansen, men fra og med d. 27. marts 2018 vil mobilversionen være det primære grundlag for crawling, indekseting og rangering.
Grunden til ændringen er, at Googles brugere nu i langt højere grad benytter mobile enheder, når de foretager søgninger. Det forsagede skævvridninger i resultaterne, som var baseret på desktop-indhold og derfor ikke gav den bedste brugeroplevelse.
Ændringen betyder ikke at sider med mobile-first indhold nødvendigvis rangeres højere end sider uden, men at det – som med alt andet indhold – vil være en del af evalueringen, når din sides relevans evalueres.
Kort fortalt betyder det:
- At din side vil blive indekseret ud fra mobile-first, men at det ikke giver fordele i rangeringen.
- At mobil-venligt indhold stadig er en hjælp, hvis du leder efter måder at klare dig bedre, i de mobile søgeresultater.
- At hvis din side loader hurtigt, er det en hjælp i forhold til at performe bedre, både på mobil og desktop.
- At rangerings-processen stadig tager højde for mange Google vil altså i nogle tilfælde stadig vise indhold der ikke er mobil-venligt, eller som loader langsomt, hvis mange af de andre signaler fastslår, at det er det mest relevante indhold, i forhold til en given søgning.
Det er altså en god idé både at optimere din side ud fra mobile-first best practices, men også at sikre at din side loader hurtigt, både på mobil og desktop. Du kan eventuelt tjekke dit mobil-sites loadingtid her.
Hvad ændres for dig
Alt efter hvordan din hjemmeside er sat op, vil der ske ændringer af, hvordan din side vises og indekseres.
Hvis din side er optimeret til desktop og altså ikke har mobil-venligt indhold, vil der ikke ske nogle ændringer – dine besøgende få vist identisk indhold på desktop og mobil. Dette er også gældende ved Responsive Web Design, hvor siden tilpasses skærmstørrelse.
Hvis du derimod har et m.dot site, hvor hver desktop-URL har en tilsvarende URL optimeret mod mobilt indhold, vil Google nu foretrække de mobile URL’er når de indekserer. AMP er ikke en del af mobile-first indekseringen.
Kilde: Google Webmaster Central Blog og Google Search