I går var 330 mennesker samlet, til konferencen Social Media Manageren ’18, for at blive lidt klogere på bl.a. fremtidens kundeoplevelser, brandbuilding og kundeservice, via de sociale medier. Som arrangøren selv udtaler det, så skulle ’SoMe værktøjskassen trimmes’ og det blev den i høj grad.

Lad os lige starte ud, som vi gjorde i går – med et budskab, fra dagens moderator, som er værd at tage til eftertanke.

”Hvis andre kan lave det samme som jer bare bedre, så gør noget andet. Find den niche i er bedst til!” – Kommunikationsekspert, Astrid Haug.

Dagen bød på mange andre gode budskaber og vi vil selvfølgelig gerne dele dem alle med dig. Vi har dog været nødt til at skære lidt ned på de 9 timers indlæg og udvælge 5 af dagens væsentlige insights.
Vi håber du kan bruge dem, i din daglige forretning.

FACEBOOK – NEW, NEXT & NEED TO KNOW

Det første fællesindlæg blev afholdt af Facebooks Country Manager, Daniel Käfer, som havde en lang række gode råd med på vejen. Heriblandt om at have øget fokus på ’stories’ og selvfølgelig video, video, video.

#1 Begræns dig selv så lidt som muligt, når du opretter målgrupper. Lad algoritmen arbejde for dig!

 

 

FORSTÅ DEN DANSKE SOCIALE MEDIEFORBRUGER

Fællesindlæg med Lene Heiselberg og Rasmus Thaarup, fra DR Medieforskning.

Indlægget her handlede i høj grad om kundegrupper, deres adfærd på de sociale medier og om, hvordan du bedst muligt fanger deres opmærksomhed.

#2 Lav altid video-indhold med undertekster og med et afsluttende pay-off. Du har kun 3 sekunder til at fange en brugers opmærksomhed!

 

SOCIAL MEDIA MADSNESS ELLER KÆMPE POTENTIALE

Niels Aarus Michaelsen, Head of digital media, hos Nørgaard Mikkelsen talte bl.a. om værktøjer, hvorigennem du kan optimerer din rejse fra branding til konvertering.

#3 Folk har IKKE bedt om at høre fra dig – du skal gøre dig fortjent til deres tid og opmærksomhed. Vær relevant, aktuelt og lær folk noget nyt.

 

FÅ STYR PÅ MARKETINGJURAEN PÅ DE SOCIALE MEDIER

Til dette indlæg uddybede Dan Bjerg Geary, partner hos Bech-Bruun, konkrete og væsentlige regler, på de sociale medier.

#4 Det er ikke tilladt at henvende sig til nogen ved brug af elektronisk post – herunder SMS, e-mail, personlige meddeler på Messenger eller LinkedIn InMail, med henblik på markedsføring, med mindre brugerens samtykke er indhentet.

 

10 EFFEKTIVE TRIGGERS TIL FACEBOOK

Som det sidste af de selvvalgte spor, var jeg inde og høre Søren Borgstrøm, Facebookspecialist hos River Online. Han talte bl.a. om dét at vække følelser hos dem, der ser dine budskaber, som et redskab til at ’booste salget’.

#5 Drop de kedelige produktannoncer! Brug humor, vær kreativ og væk følelser i folk.

 

Dét var blot et lille, men væsentligt udpluk, af gårsdagens gode råd, insights og budskaber. Vi er fyldt med ny viden og vi deler den gerne med dig.
Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil høre mere om f.eks. konkurrencereglerne på Facebook, forbrugervaner på de sociale medier eller bare vil have uddybet noget af det ovenstående.