Indvirkningen på nærtliggende og meget adfærdslignende nationer som England og Tyskland, tydeliggør, hvilket indflydelse Amazon kan få på de danske webshops, når den indtager Danmark.
Amazons andele i verden
Amazons markedsandele i Tyskland er kun opadgående. I 2019 udgjorde Amazon 27 % af det samlede onlinesalg. I UK har de ligeledes 30% af den samlet markedsandel. Til sammenligning har Tesco omkring 5%.
Til højre ses de 14. største online markeder i Europa. De gule markerede nationer, er markeder Amazon har indtaget.
Med udgangspunkt i at Amazon har valgt at indtage Sverige, må vi antage at de snarest kigger imod resten af norden, som udgør hele 8,8% af alt online salg i Europa.
Amazon andel af online salg i %
Amazon vs. Google
Både Google og Amazon er søgemaskiner. Den store forskel er, at Amazon er en intern markedsplads, mens Google er en ekstern søgemaskine. Kort fortalt betyder det, at når en forbruger søger efter et produkt på Google, søger de på hele internettet, mens de på Amazon kun søger på Amazons egen markedsplads. Google er altså en søgemaskine rettet mod informationssøgning og produkter, mens Amazon kun er rettet mod produktsøgninger.
Dvs. forbrugeren ofte er mere produktorienteret og dermed længere i købsprocessen, når de søger på Amazon.
Man vil derfor, i de fleste tilfælde, opleve en højere konverteringsrate på Amazon end på Google.
Som webshopejer, vil det være relevant at overveje, hvad Amazon har, eller kan få, af indflydelse på netop din virksomhed.
Er Amazon interessant for din virksomhed?
Ved første øjekast kan det virke som en oplagt god idé at prioritere Amazon. Det vil det også være for en betragtelig mængde virksomheder. Vi anbefaler dog, at man gør sig klare overvejelser, inden man giver sig i kast med Amazon.
For at gøre valideringsprocessen lidt nemmere, har vi opstillet en oversigt over fordele og ulemper ved Amazon. Forhåbentlig vil dette give dig et indblik i, om Amazon er det rigtige for din forretning på nuværende tidspunkt.
FBA eller FBM?
Nu hvor du har vurderet om Amazon muligvis kunne være interessant for dig, vil det være relevant at vurdere, hvilken logistisk mulighed, der er mest optimal for dig at anvende.
Når man sælger varer på Amazon, kan det nemlig gøres på forskellige måder; enten gennem FBA (Fullfilment By Amazon), hvor ens produkter sendes til et Amazonlager, og Amazon derfra står for både opbevaring, pakning og forsendelse af produkterne. Eller via FBM (Fullfilment By Merchant), hvor man selv står for at få pakket og sendt varerne afsted.
En FBA-løsning vil formodentlig lyde som den løsning, der fremstår mest tiltrækkende. For hvem vil ikke gerne slippe for at bruge utallige timer og ressourcer på at pakke og sende varer?
Det forholder sig dog således, at der ved en FBA-løsning er flere gebyrer, som skal tages højde for, når du skal vurdere rentabiliteten.
Ved FBA betaler du Amazon for at have dine produkter på Amazons lager (beregnet ud fra kubikmeter lagerplads), og for at de skal pakke dine produkter (beregnet efter størrelse og vægt på produkt).
Både ved FBA og FBM betaler man et refferal fee, som er et gebyr Amazon tager. Dette gebyr er dikteret ud fra produktkategori. På tøj er det f.eks. 17 % af den samlede ordre, mens det for forbrugerelektronik er 8 %.
Det er muligt både at sælge på FBM og FBA. Du skal blot udvælge hvilke produkter, du ønsker at sælge via FBA. De resterende kan du selv sende via FBM.
Ved en FBA-løsning er der flere fordele end blot tidsbesparelsen. Du vil bl.a. få en fordel i forhold til at få tildelt den såkaldte ”Buy Box”. Buy Boxen er en CTA-knap, som kun én udbyder vil blive tildelt. Denne knap er meget afgørende for at få en rentabel forretning på Amazon.
Amazon i Danmark
Amazon har allerede etableret sig som den tredjestørste netbutik i Danmark, men Amazon har endnu ikke en dansk version.
Frygter du, at danske webshops risikerer at blive negativt påvirket af Amazon, så er du ikke alene.
Ifølge FDIH, forventer 79 % af webshopejere en nedlukning af webshops.
Hvis du ligeledes stiller spørgsmål hertil, så overvej at læse vores blogindlæg herom.
Hvad kan KompetenceKanalen hjælpe din virksomhed med
Amazon er en forholdsvis nem platform at blive etableret på, kontra Google, som vil have en længere etableringsproces igennem bl.a. SEO. Succeskriteriet for en rentabel Amazon-strategi kræver dog, at man kender til systemet og dets mange forholdsregler og gebyrer. Ligeledes er det nødvendigt at lave en nøje markedsundersøgelse, ift. konkurrencesituationen, priselasticiteten og efterspørgslen på ens produkter.
Hos KompetenceKanalen tilbyder vi hjælp til bl.a.
Hvis din virksomhed ønsker at blive etableret på Amazon, eller hvis du blot har spørgsmål hertil, så kontakt os endelig.