Hvis du gerne vil have hjælp til at sætte din nye GA 4 ejendom op, så er du mere end velkommen til at række ud til os. Den 1. juli 2023 stopper Google Universal ejendomme med at spore data på alle hjemmesider, og 360 Universal Analytics stopper fra d. 1. oktober 2023. Tidligere indsamlet data vil blive gemt i mindst 6 måneder herefter, men efter denne periode skal man ikke regne med at have adgang til Google Universal Analytics data længere.

Hvorfor lukker Google Universal Analytics?

Universal Analytics bliver lige så stille mere og mere forældet til brug som analyseværktøj med nyere teknologier og privatlivshensyn, der skal efterkommes. Google Analytics 4 er udviklet til at kunne tilpasse sig en fremtid med eller uden cookies samt andre identifikatorer.

Med de store skift i industristandarder og privatlivsdrevne ændringer, skal forretninger i dag måle deres brugeres komplekse multi-platform rejser, som foregår over forskellige enheder, hjemmesider og/eller apps, alt imens der tages højde for privatlivet. De store skift og ændringer er årsagen til, at Google udgav Google Analytics 4 (GA4) for 2,5 år siden.

“Universal Analytics blev bygget til en generation af onlinemålinger, der var forankret i desktop-nettet, uafhængige sessioner og lettere observerbare data fra cookies[oversat red.]
– Russel Kethcum, Direktør for produktledelse hos Google
Kilde

Hvad er GA4?

Millioner af hjemmesider er i dag afhængige af Google Analytics for at kunne forstå kunderejser, kundepræferencer og skabe bedre oplevelser for kunderne. Med mere og mere handel som flytter online, er det vigtigt at have den bedst mulige indsigt, for at sikre virksomhedens marketingpenge er godt givet ud. Brugere kan i dag interagere med en forretning hvor, hvornår og hvordan de har lyst. Såsom at tilgå en hjemmeside fra sin desktop og senere købe et produkt via mobilen eller en app.

Som sagt er Google Analytics 4 bl.a. skabt for at spore de komplekse multi-platform kunderejser, der foregår på internettet.

GA 4 er altså en ny type ejendom med flere fordele overfor Universal Analytics:

  • GA4 er privatlivsfokuseret og fremtidssikret

  • Intelligent Machine Learning (maskinlæring) hjælper med at finde værdifuld indsigt i dine brugeres kunderejse over forskellige platforme og enheder

  • Forbedret og problemfri integration med Googles reklameringsplatforme for bedst at optimere kampagner, performance og skabe forbedre marketing ROI

Web + app sporing

Har man både en hjemmeside og en app, bliver det nu lettere at sammenflette sine data vha. gratisværktøjer, som Google har udgivet. Er dette relevant for dig, vil vi anbefale af læse videre i denne artikel, da dette også er nogle mere avancerede emner

Få indsigt med Google Analytics 4 sporing

Når alle standard Universal Analytics ejendomme stopper med at spore besøg mv. d. 1 juli 2023, og 360 Universal Analytics stopper fra d. 1. oktober 2023, er det vigtigt at komme i gang med GA4 hurtigst muligt, så du i fremtiden har historisk data og kan sammenligne dataen fra måned til måned.

Er dine GA4 ejendomme sat op? Ellers er det på tide at komme i gang!

Dette er især vigtigt da alle Universal Analytics data, ikke er kompatibel med GA4 data. Der er ikke nogen måde, hvorpå man kan overføre historisk data fra den gamle version til den nyere version.

Fordele ved GA4

Granulær analyse

En af de største fordele ved analyseværktøjerne i Analytics 4, er at de er mere fokuserede på brugerengagement, som kan hjælpe på et mere granulært niveau med at analysere de besøgendes kunderejser. Ved hjælp af mere intuitive rapporter til markedsanalyser, vil man kunne finde ud af, hvor kunder falder fra, hvor de er mere interesserede, hvad der holder dem på hjemmesiden, og hvad der får dem til at vende tilbage.

Annoncekampagner fra Analytics

Med mere specifikke målgruppeanalyser kan man skabe præcise brugersegmenteringer, som kan overføres til andre Google services. Det er f.eks. muligt at segmentere brugergrupper på demografi, geografi og teknologi, for brugere der har lagt varer i kurven, men ikke har gennemført et køb. Dette brugersegment kan man så overføre direkte til Google Ads som målgruppe for specifikt målrettede annoncer.

Mål og hændelser

Når en ny ejendom oprettes følger der prækonfigurerede hændelser med, som før krævede manuel opsætning. Disse inkluderer klik, scroll, fil-downlads og videoafspilninger mv. Det bliver også lettere at sætte nye hændelser op og tilføje brugerdefinerede parametre til dem. Særligt i de tilfælde hvor man gerne vil sørge for specifik granulær sporing af brugeradfærd på ens hjemmeside.

Privatliv

Med Analytics 4 får man mere kontrol over, hvilken personlig data der bliver indsamlet, som hjælper med at holde dataindsamlingen i overensstemmelse med både nuværende og fremtidige lovgivninger.

Bygget til at være fremtidssikret

Eftersom teknologi altid er i udvikling, er Google Analytics 4 udviklet til at kunne tilpasse sig en fremtid med eller uden cookies eller andre identifikatorer. Der bruges en fleksibel tilgang til målinger, og der vil i fremtiden kunne bruges datamodeller til at udfylde de huller i ens data, der ville kunne opstå.

Der vil dog være risici involveret i dataene, da besøgende hopper mellem forskellige enheder, og derved skabes der usammenhængende kunderejser, hvor Google vil forsøge at udfylde hullerne gennem maskinlæring. Det betyder man i og for sig sidder med “falsk” data. I visse tilfælde vil man være nødt til at tage dette med et gran salt.

Hvad gør jeg nu?

Der er mange nye funktioner, rapporter og analysemuligheder i Google Analytics 4, som kræver tilvænning, før man fuldstændig skifter de gamle metoder.

Vi vil derfor anbefale at oprette en GA4 ejendom for din hjemmeside i dag, og have den til at spore sidestille med nuværende Google Universal ejendomme. På den måde vil der blive indsamlet data til både Universal og GA4, og du vil være klar til nye funktioner, ny data, nye rapporter og ny indsigt i dine besøgendes kunderejser.

Vigtige ressourcer:
Tag Manager Google Analytics 4-tags
Føj en Google Analytics 4-ejendom til et website, der allerede bruger Analytics